Formål og anvendelsesområde
Uddannelsesarbejdsgruppen udvikler og koordinerer ACE-politik om arkitektonisk uddannelse, kvalifikationskrav, professionel praksiserfaring (PPE) og løbende faglig udvikling (CPD), der fremmer de højeste uddannelsesstandarder og en sammenhængende tilgang til faglig dannelse. Den har navnlig til formål at:
- Udvikle ACE's holdninger til evaluering, modernisering og revision af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer (PQD).
- Fremme den internationalt etablerede 5+2-model – fem års akkrediteret arkitektuddannelse efterfulgt af to års overvåget PPE – som den passende faglige standard for uafhængig registrering.
- Håndtere blandede kvalifikationer og relaterede anerkendelsesspørgsmål.
- Tage fat på spørgsmål vedrørende praktikophold og overvåget erhvervserfaring med professionel praksis.
- Fremme livslang læring gennem CPD som et krav til faglig kompetence og deontologisk pligt.
- Støtte opkvalificering på centrale områder, herunder bæredygtighed, digitale værktøjer, modstandsdygtighed og finansiel forståelse.
- Støtte medlemsstaternes organisationer og EU's medlemsstater i at styrke byggevaredirektivet, slå til lyd for obligatoriske systemer og harmonisering på et forholdsmæssigt grundlag.
- Samarbejde med arkitektskoler, European Association for Architectural Education (EAAE), International Union of Architects (UIA) og andre relevante organisationer og organer for at styrke forbindelserne mellem uddannelse og professionel praksis.
- Koordinere og samarbejde med andre ACE-arbejdsgrupper om spørgsmål, der er relevante for uddannelsesarbejdsgruppens anvendelsesområde.
Politisk fokus i 2026– 2027
- Direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer – Udvikling af ACE's bidrag til den kommende revision af PQD, fremme af høje uddannelsesstandarder og sikring af bredden af viden, færdigheder og kompetencer, der afspejles i artikel 46's elleve krav.
- Strategien for det indre marked og overførsel af færdigheder – Vurdering af EU-initiativer, der påvirker arkitektoniske kvalifikationer, faglig mobilitet og anerkendelse, herunder blandede kvalifikationer, kvalifikationer fra tredjelande, meddelelser, ledsagende certifikater og elektroniske anerkendelsesværktøjer, samtidig med at der opretholdes solide standarder for faglig kompetence og de kompetente myndigheders ansvar.
- Kvalifikationsrammer og adgang til erhvervet – Kortlægning af kvalifikationsrammer, kompetencekrav og adgang til branchemodeller på tværs af medlemsorganisationer for at informere evidensbaserede ACE-positioner.
- Erfaring med professionel praksis (PPE) – Sammenligning af PPE's varighed, struktur, tilsyn, dokumentation og vurdering i hele Europa, styrkelse af ACE's holdning til overvåget erfaring som forberedelse til uafhængigt fagligt ansvar og understøttelse af 5+2-standarden.
- EU-praktikinitiativer – Vurdering af deres konsekvenser for arkitektoniske personlige værnemidler med særlig vægt på uddannelsesmæssig kvalitet, aflønning, tilsyn, fair adgang og undgåelse af skjult beskæftigelse.
- Styrkelse af den fortsatte faglige udvikling (CPD) – Støtte til medlemsorganisationer i udviklingen af CPD-systemer, udveksling af god praksis og forbedring af adgangen til læring af høj kvalitet, samtidig med at obligatorisk CPD fremmes, og tilgangene harmoniseres mere.
- Opkvalificering og nye kompetencebehov – Forbinde byggevaredirektivet med relevante EU-prioriteter og skiftende faglige behov, herunder bæredygtighed, modstandsdygtighed, digitalisering, finansiel forståelse og vurdering af omkostninger til arkitekttjenester, idet der trækkes på relevante ACE-projektresultater.
- Samarbejde med uddannelses- og reguleringspartnere – Styrkelse af dialogen med arkitektskoler, EAAE, ENACA, UIA og relevante EU-organer om uddannelsesstandarder, faglig dannelse og forholdet mellem uddannelse, praksis og regulering.